Boligjagten kan være en jungle – hvis man ikke har prøvet det før

Bolig Bedømmelse - Unge boligjagt

Lejepriserne er stadig stigende i storbyer. Derfor kan det være stor udfordring at finde en bolig. Hvis man f.eks. er tilflytter som studerende – kan man være desperat efter en bolig til billige penge, da SU’en ikke rækker langt med en høj husleje. Når du endelig har fundet en lejlighed eller et værelse – kan det så være svært at vide, hvordan boligens stand er – og ikke mindst hvordan udlejer er.

Hvis det er første gang, at man flytter ud – kan der forekomme udfordringer som f.eks. problemer med udlejer – i form af at udlejer ikke overholder aftaler og der derfor opstår uoverensstemmelser mellem lejer og udlejer. Derfor har du mulighed for at tjekke din udlejer inden, at du takker ja til et boligtilbud. Derudover kan du også undersøge, hvordan tidligere lejeres oplevelser har været på adressen på Bolig Bedømmelse. Her får du et nemt og overskueligt overblik – som kan hjælpe dig uden om mulige problemer med udlejer.

Hvad er din oplevelse med at leje en bolig?

Bemærk, TV 2/Fyns ungdomsredaktionen, undersøger om der foregår snyd på udlejningsmarkedet. Derfor er der her et spørgeskema – som kan hjælpe til, så de unge fremadrettet kan færdes trygt på boligmarkedet.

Spørgeskemaet er anonymt, medmindre du aktivt vælger, at de må kontakte dig senere.

https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSezcud_KkIhOhj7XYW-GFtsP2RwblkRPGv9PPgnxE0Qcgw08A/viewform?usp=sf_link

Gode råd fra politiet

Københavns Politi har givet et par gode råd – som er en hjælpende hånd mod bolighajerne. Her er en kort oversigt – over hvorledes du kan undgå at komme i klemme hos en udlejer.

  • Undersøg udlejnings-sidens kvalitet – virker siden ægte.
  • Mød udlejer ansigt til ansigt
  • Tjek op om udlejer. I nogle tilfælde kan folk finde på, at udgive sig at være udlejer eller ejer af boligen – derfor kan du til hver en tid tjekke lejemålets ejer her.
  • Skal indbetalingen af indskud/depositum ske kontant eller til en udenlandsk konto – kan dette være fusk. Dette skyldes, at mange falske udlejere ønsker betaling på denne måde. Derudover skal du være opmærksom på, at man selv hæfter ved overførsler.
  • Brug din egen sunde fornuft og mavefornemmelse. Er et boligtilbud for godt til at være sandt, så er dette nok ganske rigtigt.

Læs Politiets råd mere uddybende her.

Følg din mavefornemmelse

For at undgå at komme i konflikter med en bolighaj anbefales det, at følge politiets råd – og vigtigst af alt, følge din mavefornemmelse. Et godt råd er, at undersøge udlejer og andre lejeres oplevelser. Derudover kan du til hver en tid læse mere om Lejeloven.

Hvis du er flyttet ind i en bolig og der er en række mangler i boligen – er det vigtigt, at du udarbejder en mangelliste inden 14 dage. Denne mangelliste kan du finde hos LLO her.

Hvis du har været uheldig og er havnet i dødens gab – kan du få hjælp hos Bolig Bedømmelse. Vi er i tæt samarbejde med landets førende jurister på området. Her vil du kunne blive guidet og vejledt gennem problemerne ved hjælp af vores boligadvokat.

Leave a Reply