Kommunerne svigter ved skimmelsvamp-problemer

Skimmelsvamp boligbedømmelse

Skimmelsvamp er ubehageligt og ikke mindst usundt at leve i. Skimmelsvamp skaber mørke områder – som typisk bevæger sig op ad vægge. Som lejer kan det være svært at vide, hvad man skal stille op – og Lejernes Landsorganisation mener, at kommunerne svigter de ramte lejere.

James Arbøl, formanden for Lejernes Landsorganisation i Horsens, siger til DR, at det går for langsomt, når kommunen skal tilkaldes. James Arbøl udtaler blandt andet: ”Det nytter ikke noget, at man bare siger ’luft ud og varm op i lejligheden, så er der ingen skimmelsvamp mere’ – det forsvinder jo ikke ud i den blå luft”.

Det skal gå væsentligt hurtigere, når der er problemer med skimmelsvamp, mener James Arbøl. Der skal komme en fra kommunen ud hurtigst muligt og tage stilling til, om det er korrekt, at der er skimmelsvamp i boligen, som lejeren har klaget over.

Her kan James Arbøl forklare, at han har flere eksempler på, at der har været en alt for langsom reaktion fra kommunen på problemer med skimmelsvamp. Der er blandt andet et eksempel fra Vejle, hvor der blev fundet skimmelsvamp i en lejebolig. Efter 1 år havde kommunen stadig ikke reageret på klagen og lejer var nødsaget til at fraflytte boligen.

Sagen fra Vejle gjorde, at lejeren blev mere og mere syg. Der var ingen reaktion fra kommunen og lejer kunne ikke fortsætte med at bo i den plagede bopæl. James Arbøl udtaler: ”Tænk, hvis man ringede efter en ambulance, og det tog et år, før den kom”. Vejle kommune afviser dog dele af kritikken.

Udsat for skimmelsvamp

Bliver man udsat for skimmelsvamp i en bolig, kan man reagere med forskellige symptomer, der er skadelige.

Typiske symptomer ved skimmelsvamp:
  • Hovedpine
  • Træthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsessvigt
  • Svimmelhed
  • Kløende øjne
  • Tilstoppet næse
  • Hæshed
  • Rødme og brændende hud

I særlige tilfælde kan man udvikle kroniske sygdomme – såsom astma.

Brug for hjælp?

Har du problemer med din bolig og udlejer? Så er du velkommen til at kontakte os hos Bolig Bedømmelse her. Vi er i tæt samarbejde med landets førende jurister på området. Her vil du blive guidet og vejledt gennem problemerne ved hjælp af vores boligadvokat.

Leave a Reply