Privatlivspolitik

I forbindelse med, at du opretter dig som bruger (benævnt brugeren) på www.boligbedommelse.dk (benævnt Boligbedømmelse), er det vigtigt, at du gør dig bekendt med Boligbedømmelses politik for behandling af personoplysninger.

Når Boligbedømmelse som led i brugerens anvendelse af Boligbedømmelse beder brugeren om at stille brugerens personoplysninger til rådighed, oplyser Boligbedømmelse brugeren om, hvilke oplysninger Boligbedømmelse behandler og hvad formålet med behandlingen af personoplysningerne er.

Boligbedømmelse indsamler personoplysninger om udlejningsbolig og der ved om udlejeren i forbindelse med anmeldelser på Boligbedømmelse.

Gennemgående for Boligbedømmelses behandling af personoplysninger er, at Boligbedømmelse kun behandler personoplysninger til bestemte formål og ud fra berettigede interesser. Boligbedømmelse behandler kun personoplysninger, der er nødvendige for, at brugeren kan oprette sig som bruger, redigere i brugeroplysninger og skrive anmeldelser på Boligbedømmelse.

Personoplysninger slettes, når de ikke længere er nødvendige til opfyldelse af de angivne formål.

Boligbedømmelse som dataansvarlig

Boligbedømmelse er dataansvarlig for de oplysninger brugeren indtaster ved oprettelse af brugerprofilen samt de løbende ændringer af personoplysningerne i brugerprofilen.

Registrering og behandling af personoplysninger

Boligbedømmelse indsamler ved oprettelse af brugeren følgende oplysninger fra brugeren:

  • Navn
  • Brugernavn på Boligbedømmelse (dette er offentligt tilgængeligt for besøgende på Boligbedømmelse)
  • Kodeord til Boligbedømmelse
  • E-mailadresse

Disse personoplysninger indsamles alene fra brugeren selv og på baggrund af brugerens samtykke.

Boligbedømmelse indsamler ved brugerens anmeldelser af lejemål følgende oplysninger:

  • Indholdet af brugerens anmeldelse
  • Adresseoplysninger på det anmeldte lejemål
  • Brugerens vurdering af lejemålet (1 til 5 stjerner)
  • Dato for anmeldelsen

Oplysningerne er obligatoriske for at kunne oprette en bruger på Boligbedømmelse og skrive anmeldelser.

Boligbedømmelse er en offentligt tilgængelig hjemmeside med anmeldelser, og anmeldelser knyttes sammen med det valgte brugernavn. Som bruger skal man være opmærksom på dette, når brugernavnet vælges.

Boligbedømmelse indsamler derudover personoplysninger om lejemål, og derved om udlejeren i forbindelse med brugeranmeldelser på Boligbedømmelse.

Brugeren oprettes i Boligbedømmelses brugerdatabase. Boligbedømmelse er dataansvarlig for indsamlede oplysninger.

Boligbedømmelse kan kontaktes via info@boligbedommelse.dk.

Boligbedømmelse indsamler personoplysninger til følgende formål:

  • Registrering af brugerprofil på www.boligbedommelse.dk
  • Registrere Anmeldelser på Boligbedømmelse
  • Forbedre Boligbedømmelse og Boligbedømmelses øvrige services
  • Håndhæve brugervilkårene for Boligbedømmelse

Formålet med indsamlingen af brugerens personoplysninger er at give brugeren adgang til at skrive anmeldelser og sikre, at brugeren tidligere har været beboer i lejemålet, som anmeldes på Boligbedømmelse.

Brugerens personoplysninger anvendes ikke til andre formål end de ovenfor angivne.

Boligbedømmelse indsamler og opbevarer kun relevante og nødvendige personoplysninger i forhold til ovenstående formål. Boligbedømmelse anvender IT-løsninger, der sikrer, at det alene er de nødvendige personoplysninger, der indsamles og behandles.

**Oplysninger fra sociale medier og delt dataansvar ** Boligbedømmelse har på Boligbedømmelses Facebook-side delt dataansvar med Facebook.

Når man besøger Boligbedømmelses Facebook-side gemmes der automatisk en cookie på ens computer. Dette er uanset om man har en bruger på Boligbedømmelse eller ej. Ved at besøge Boligbedømmelses Facebook-side samtykker man til, at denne cookie placeres på computeren.

Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes, og cookien kan fjernes.

Boligbedømmelse opfordrer til, at man ikke deler personoplysninger på Boligbedømmelses Facebook-side, hverken i anmeldelser af Facebook-siden eller i kommentarfeltet.

Retsgrundlag for behandling af personoplysninger

Boligbedømmelse behandler alene personoplysninger, der er nødvendige for, at brugeren kan anvende Boligbedømmelse.

Boligbedømmelses retsgrundlag er således opfyldelse af kontrakt mellem Boligbedømmelse og brugeren samt brugerens samtykke.

Brugerens samtykke til behandling kan til enhver tid tilbagekaldes.

Videregivelse af personoplysninger

Boligbedømmelse videregiver ikke personoplysninger til tredjemand eller tredjelande.

I tilfælde af, at det er nødvendigt at videregive brugerens personoplysninger, vil der blive indhentet samtykke hos brugeren. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes.

Kontrol og opdatering af personoplysninger

Boligbedømmelse kontrollerer løbende de personoplysninger, der behandles om brugeren. Urigtige eller vildledende personoplysninger rettes/slettes.

Brugeren er forpligtet til løbende at holde Boligbedømmelse orienteret om relevante ændringer til brugerens personoplysninger. Brugeren skal selv så vidt muligt selv ændre urigtige oplysninger via brugerens profil på Boligbedømmelse.

Følsomme oplysninger

Boligbedømmelse indhenter ikke følsomme personoplysninger i forbindelse med oprettelse af brugeren, og brugeren opfordres til ikke at skrive følsomme i anmeldelser på Boligbedømmelse. Dette gælder både om brugeren selv og andre personer.

Opbevaring af personoplysninger

Boligbedømmelse opbevarer selv brugerens personoplysninger, men tager dagligt backup af brugerens oplysninger, som opbevares ved en ekstern hosting-leverandør. Boligbedømmelse har i den forbindelse indgået en databehandleraftale med hosting-leverandøren.

Boligbedømmelse overholder gældende krav til it-sikkerhed, herunder anvendelse af sikkerhedskoder, firewall og adgangsbegrænsning for relevante medarbejdere. Boligbedømmelse har interne regler om IT- og informationssikkerhed, som indeholder foranstaltninger, der skal beskytte brugerens personoplysninger og modvirke misbrug af brugerens personoplysninger.

Cookies

Boligbedømmelse har en cookiepolitik, som er tilgængelig på Boligbedømmelses hjemmeside:

Læs den her

Periode for opbevaring af personoplysninger

Brugerens personoplysninger opbevares i det tidsrum, hvor brugeren har en brugerprofil hos Boligbedømmelse

Inaktive brugerprofiler slettes efter 5 år.

Profiler betragtes som inaktive, når de ikke har været anvendt til at skrive anmeldelser inden for 5 år.

Boligbedømmelse har valgt at opbevare profiler i 5 år, da det er Boligbedømmelses vurdering, at langt de fleste brugere ikke flytter med en hyppigere frekvens. Det er således nødvendigt at opbevare profiloplysninger i en årrække for at sikre den enkelte bruger mulighed for kontinuerligt at kunne skrive anmeldelser fra den samme profil.

Boligbedømmelse behandler brugerens personoplysninger fortroligt og i overensstemmelse med den gældende persondatalovgivning.

Boligbedømmelse opbevarer ikke oplysninger længere end hvad der anses for nødvendigt i forhold til det formål oplysningerne er indhentet.

Boligbedømmelse sletter løbende personoplysninger, der ikke længere er relevante i forhold til opfyldelse af sagligt formål.

Rettigheder

I forbindelse med Boligbedømmelses behandling af brugerens personoplysninger, har brugeren følgende rettigheder:

  • Ret til indsigt i hvilke personoplysninger Boligbedømmelse behandler om brugeren. Boligbedømmelse svarer på indsigsanmodningen inden rimelig tid, dog senest en måned efter din henvendelse
  • Ret til at få oplyst, hvad formålet med behandlingen af oplysningerne er
  • Ret til at få berigtiget fejlagtige oplysninger
  • Ret til at få slettet oplysninger, som ikke længere er relevante
  • Ret til at gøre indsigelse mod uberettiget behandling
  • Ret til at klage til Datatilsynet (Datatilsynet, Borgergade 28, 5., DK-1300 Copenhagen, www.datatilsynet.dk, E-mail: dt@datatilsynet.dk, Telefon: 33 19 32 00)

Henvisninger til andre hjemmesider

På Boligbedømmelse er der henvisninger til andre hjemmesider, som ikke er ejet eller administreret af Boligbedømmelse. Indholdet på disse hjemmeside er hverken kontrolleret eller godkendt af Boligbedømmelse, og Boligbedømmelse påtager sig intet ansvar for brugerens anvendelse af de pågældende hjemmesider.

Revidering af privatlivspolitikken

Boligbedømmelse forbeholder sig retten til at foretage ændringer af nærværende privatlivspolitik fra tid til anden. Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på Boligbedømmelse. Ved væsentlige ændringer vil brugeren modtage meddelelse herom.